Anders Hansen Schmidts Legat til fremme af slægtshistorisk forskning i det tidligere Hertugdømme Slesvig
Brænder du for et projekt, som du gerne vil udgive? Så kan du muligvis søge støtte til udgivelsen i:
Anders Hansen Schmidts Legat til fremme af slægtshistorisk forskning i det tidligere Hertugdømme Slesvig
Legatet er stiftet af den flittige genealog, overlæge Anders Hansen Schmidt (1913-1999) fra Aabenraa.
Formålet er at fremme slægtshistorisk forskning inden for det tidligere hertugdømme Slesvig, samt fremme udgivelse af kilder til slægts- og personalhistorie inden for samme område.
Legatbestyrelsen ønsker navnlig at fremme udarbejdelsen og udgivelsen af opslagsværker og kildepublikationer og lignende hjælpemidler, som kan komme andre slægtshistorikere på begge sider af grænsen til gode.
Legatet har bl.a. ydet tilskud til trykning af følgende værker og monografier:
Bert Kelm: Rømø – et vesterhavspræget samfund I-VI
Svend Jacobsen: Løgumkloster Birks tingbøger 1631-73
Bettina Goldberg: Juden in Flensburg
Berthold Hamer: Biographien der Landschaft Angeln I-II
Erik Skifter Andersen: Registrant for Aabenraa Købstad 1700-1920
Gerhard Kraack: Historisches Kataster der Stadt Flensburg I-III
Moltrup-Bjerning lokalhistoriske Forening: Bjerning sogns historie med ejendomshistorieLegatet har også støttet indtastningen af folketællingsdata i Dansk Demografisk Database.
De bevilgede tilskud har for det meste udgjort mellem 10.000 og 25.000 kr. (1.300 og 3.300 Euro).
Legatets bestyrelse er interesseret i flere ansøgninger. Den er ligeledes interesseret i oplysninger om projekter, som er under udarbejdelse, så der evt. kan indledes en dialog forud for ansøgning.
Ansøgninger om tilskud skal indeholde en kortfattet projektbeskrivelse med angivelse af formål, område, tidsperiode, kilder og ansøgerens data samt projektets forventede afslutningstidspunkt. Endvidere vedlægges et budget.
Afgørelse om udbetaling træffes af legatets bestyrelse, som består af forskningsleder, dr.phil. Hans Schultz Hansen, Aabenraa (formand), stadsarkivar Dr. Broder Schwensen, Flensborg samt leder af Forskningsafdelingen, ph.d. Mogens Rostgaard Nissen, Flensborg. Bestyrelsens afgørelse vil blive meddelt ansøgerne skriftligt. Nærmere oplysninger kan indhentes hos bestyrelsesmedlemmerne.
Ansøgningsfristen i 2017 er den 1. september, men ansøgninger kan behandles løbende.
Ansøgninger sendes til:
Anders Hansen Schmidts Legat
Rigsarkivet Aabenraa
Haderslevvej 45
6200 AabenraaHelst via e-mail: hsh@sa.dk
Læs mere om Anders Hansen Schmidts Legat