Foredrag: “Sønderjyske Fond – kilder til tiden efter 1. verdenskrig”

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland inviterer til foredrag om:

Sønderjyske fond – kilder til tiden efter 1. verdenskrig” ved arkivar Mai-Brit Lauridsen, Rigsarkivet Aabenraa.
I år er det 100 året for afslutningen af 1. Verdenskrig. Krigen satte sig varige spor i befolkningen, også i tiden efter.

I dette foredrag skal vi bl.a. høre om Sønderjyske Fond, som i årene efter 1. verdenskrig uddelte omkring 13 millioner kroner til specielt krigsdeltagere, krigsinvalider og de faldnes efterladte. Kilderne indeholder en guldgrube af oplysninger til beskrivelse af de sociale forhold for krigsdeltagerne i årene efter krigen.

Arkivar Mai-Brit Lauritsen vil i dette foredrag fortælle om fondens tilblivelse og virke, ligesom hun med eksempler vil vise arkivets muligheder og spændvidde. Hun vil også kort komme ind på, hvordan man fremsøger og bestiller materialet.

Tid og sted: kl. 19.00 til ca. 21.00. Multikulturhuset, Salen, Nørre Havnegade 15, 6400 Sønderborg.

Entré: 30 kr. for gæster. Gratis for medlemmer af Slægtshistorisk Forening Sønderjylland.

Parkering:
Der henvises til det gratis parkeringsanlæg P-Huset på Nørre Havnegade.
Den lille p-plads overfor Multikulturhuset har kun få pladser og tidsbegrænset parkering.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *